Bæredygtigheden skal hjælpes på vej

Med skærpede krav og større fokus på skalerbare løsninger og optimerede produkter kan vi meget hurtigere nå i mål med det bæredygtige byggeri

Af Scott Hollingsworth, Formand for dommerkomiteen og
Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder

’Skalerbarhed’ er et moderne ord blandt iværksættere og investorer. Man udvikler f.eks. en app til ét begrænset marked, hvorefter det er afgørende, at app’en kan skaleres op og bruges på større markeder og generere mere indtjening.
Også når det gælder bæredygtighed i byggeri er skalerbarhed vigtigt. Men her er det den modsatte vej, der skal skaleres: Det er erfaringer og metoder fra de allerstørste byggeprojekter, der skal ska- leres ned, så de kan bruges helt ned på de små renoveringsopgaver.

I en tid, hvor den ene skandale afløser den anden, er det værd at hæfte sig ved den succeshistorie, som bæredygtigt byggeri er. Med hjælp fra forholdsvis små skub fra idealistiske initiativer og statslig regulering har man fået klimahensyn og investorernes ønske om højt afkast til at gå hånd-i-hånd.

Såvel bygningsreglementerne, der opdateres hvert femte år, som certificeringsordninger som DGNB sætter en høj barre, der i begyndelsen forekommer byggeriets parter svært at nå. Men netop denne udfordring aktiverer kreativitet og innovation. Erfaringen tilsiger, at det i løbet af få år hverken er specielt dyrt eller svært at leve op til kravene. Det kan faktisk slet ikke betale sig at lade være.

Resultatet er, at de mange, store ejendomme, der bliver bygget i disse år, er af meget høj standard målt på bæredygtighed. Det gælder naturligvis især i sammenligning med, hvordan der blev bygget tidligere, men også sammenlignet med byggeri de fleste andre steder i verden.

Bæredygtighed for alle

At det er sådan, både kan og skal vi glæde os over. Men vi skal omvendt ikke hvile på laurbærerne. Det er vigtigt,
at vi som branche hele tiden har øje for at løfte niveauet på det bæredygtige byggeri. At vi så hurtigt er i stand til
at tilpasse os myndighedskrav såvel som frivillige certificeringsordninger viser, at udviklingen af ægte, bæredygtigt byggeri også kan gå hurtigere – måske endda meget hurtigere end den faktisk gør.

Hvad der er en bremseklods på den bæredygtige udvikling er, at det er betydeligt sværere at leve op til nye og strammere krav ved små byggearbejder, end det er ved de store.

Det er her, skalerbarheden kommer ind i billedet. Det er fint, hvis man udvikler et bæredygtighedselement, som kan aktiveres til en samlet merpris på f.eks. to procent i et byggeri til 100 mio. kr. Men hvis det samme bæredygtighedselement koster fem procent i et byggeri til 10 mio. kr, vil det være sværere at få den lille bygherre med på vognen. Og det er i vidt omfang tilfældet i dag.

Sagt med andre ord: Vi skal stræbe efter bæredygtighed, der i højere grad end i dag er til at bruge for såvel den store pensionskasse, der opfører et helt kvarter med boliger og erhverv, som for den lille byggevirksomhed, der blot skal renovere en facade og skifte vinduer.

Skærpede krav driver udviklingen

En nøgle til løsningen af dette er at fokusere på industrialiseringen af byggeriet. Materialeproducenterne
fylder mere end tidligere, og det er i høj grad deres produkter og standardløsninger, vi skal kræve og forvente bli- ver mere bæredygtige. Hvis isoleringsmateriale bliver bedre og samtidig nogle procent dyrere, vil den relative meromkostning være den samme for både den store og den lille bygherre.

At stille større krav til mate- rialeproducenterne kan lyde hårdt, og nogle vil måske sige, at vi skyder dele af vores egen branche i foden, fordi Danmark netop er hjemland og hjemmemarked for en række store producenter af byggematerialer. Man kan i flæng nævne Velux, Rock- wool, H+H og for så vidt også Danfoss og Grundfos.

Men det vil netop under- støtte producenterne, at deres hjemmemarked skubber på i en udvikling, der under alle omstændigheder vil komme. Det giver dem en større mulighed for at være med til at sætte fremtidens standarder – præcis som teknologivirksomheder i Silicon Valley har en fordel ved at befinde sig det sted, hvor al væsentlig udvikling inden for deres branche begynder. Det er faktisk en fordel, vi har forsømt at lade de danske materialeproducenter få glæde af.

Dertil kommer, at stiller man større krav til materialeproducenterne, skal bygherrer – store som små – naturligvis også have pligt til at bruge produkter af den høje standard, der bliver udviklet. Man skal også sørge for, at certificeringsordninger løbende bliver opdateret i takt med, at nye produkter og teknologier bliver lanceret.

Genbruget skal sættes i system

Vi skal også have meget mere fokus på genbrug og genanvendelse af produkter og byggematerialer. Det er et område, der udvikler sig hastigt og på en måde, der for få år siden ville være utænkelig – som når man genbruger vinduespartier fra nedrevne ejendomme i nye ejendomme.

Den hastige omstilling på dette felt skal dog også ses i lyset af, at vi nærmest kommer fra nul, og at der er meget lang vej igen. Endnu er det pionerer, der for alvor beskæftiger sig med genanvendelsen af byggematerialer. Og det er en indsats, der koster penge og kræver, at man har en vis størrelse.

Igen er skalerbarheden altså et stykke fra det, vi kunne ønske os. Der er en leverandørkæde, der skal bygges op, og det vil tage tid. Men vi skal sigte efter en tilstand, hvor det er lige så nemt og naturligt at bestille genanvendte som nyproducerede byggematerialer.

Byggeriet er en tungt reguleret branche. Alene det at få tilladelse til at påbegynde et byggeri kan være en proces, der trækker ud i flere år. Når byggeriet er i gang, er der kravene i bygningsreglementerne og til arbejdsmiljøet på byggepladsen. Oven i dette kommer de krav, som kunder og naboer stiller i mere eller mindre formel form.
Så måske er der nogle, der synker trætte tilbage i stolen, når der skrives om flere krav og om muligheden for at omstille til bæredygtighed endnu hurtigere, end det sker i dag.

Til de, der måtte tænke sådan, vil vi stille i udsigt, at vi med en koncentreret indsats ikke er så langt fra
at nå visionen. Inden for en begrænset årrække kan vi nå dertil, hvor det kun giver en beskeden klimabelastning at opføre en ejendom, og hvor driften af den vil være helt klimaneutral. Når vi er der, når byggebranchen har taget sin del af opgaven med at nedbringe CO2-udledningen, kan vi igen helt og holdent fokusere på det, vi som byggefolk allerhelst vil: At skabe gode og smukke bygninger, som mennesker trives i.