Kronik 2021
Coronaens erfaringer kan, med omtanke, bruges til at fremme klimarenovering af boliger
Årets Kronik fra følgende medlemmer af dommerkomitéen bag prisen Årets Byggeri:
Lene Espersen direktør, Danske Arkitektvirksomheder,
Hans-Bo Hyldig næstformand, Byggesocietetet,
Palle Thomsen adm. direktør, Danske Byggecentre,
Elly Kjems Hove underdirektør, DI Byggeri,
Henrik Garver adm. direktør, FRI
Scott Hollingsworth arkitekt, Hollingsworth Pack, formand for dommerkomitéen
Hele menneskeheden fik et chok i de tidlige måneder af 2020, men i hvert fald i Danmark var det langt fra skidt det hele.
Det var også en tid, hvor vi oplevede nye og spændende ting, og hvor vi kunne se, at både samfundet og vores individuelle liv kunne fungere på helt andre måder.
Det gav anledning til optimistiske tanker om, hvad vi også kunne udrette, hvis vi satte os det for.
Mange af disse tanker handlede om klimaforandringer. De var ikke kommet pludseligt, og problematikken var mildt sagt ikke nogen nyhed.
Men som det var tilfældet med coronaen i den første tid, udgør de en eksistentiel trussel, som den enkelte borger ikke bare kan løse for sit eget vedkommende. Og som coronaen er der tale om et globalt fænomen, som berører alle mennesker i verden.
Så kunne vi ikke løse klimaproblemerne efter samme recept?
At vi, ikke bare som danskere, men som verdensborgere, accepterer en periode med afsavn, mens vi sætter de store virksomheder til at finde den varige løsning, så vi kan vende tilbage til den hverdag, vi kendte, før vi var bekymret over udledningen af klimagasser?
I dag, næsten to år senere, står det klart, at svaret desværre er: Nej. Selve spørgsmålet var baseret på en misforståelse af den gruppedynamik, som coronaen udløste.
Forløbet under pandemien udgør ikke en brugbar skabelon i klimadagsordenen
Mens truslen var ny og top of mind hos alle, kunne vi reagere i en form for absolut fællesskab.
Hvad vi nu ved er, at den tilstand kun varede få måneder.
Herefter delte befolkningen sig i forskellige holdninger til truslens omfang, og hvordan den skulle håndteres.
Når regeringen og centrale myndigheder traf beslutninger, blev de mødt af ikke bare modvilje, men også en udbredt mistillid til, om de overhovedet talte sandt.
Stoltheden over, hvad vi havde udrettet som befolkning for at bremse smittespredningen, blev i nogen grad afløst af mere negative stemninger.
Vi skal ikke her tage stilling til de i dag meget følsomme politiske emner angående coronaen.
Vi kan bare konstatere, at forløbet under pandemien ikke samlet set udgør en brugbar skabelon i klimadagsordenen.
Der er ingen fælles opfattelse af, at dét er det absolut vigtigste emne i tiden, og selv om det var, var nogle få måneders folkelig borgfred alt for lidt til at løse problemet.
Men så igen: Lærdom skal ikke stoppe dér, hvor man konstaterer, at en proces ikke har fungeret så godt eller så længe, som man kunne have ønsket. Erfaringerne kan bruges til at gøre det bedre næste gang.
Bred folkelig opmærksomhed på klimaproblematikken
Set fra vores udkigspost, som er byggeriet, kan vi konstatere, at byggeri og ejendomme er en af de største kilder til udledning af særligt CO2, og at der under en eller anden form er behov for en central – politisk – styring for at komme i mål.
Borgerne må mobiliseres, hvis vi skal nå ned på klimaneutralitet inden for den ønskede, korte årrække.
Sådan en mobilisering er lykkedes mange gange – fra meget dramatiske situationer under krige til hverdagsagtige begivenheder, som når borgerne udfører frivilligt arbejde i lokalsamfundet eller giver økonomiske bidrag til at afhjælpe en opstået nødsituation ude i verden.
Den var også meget vellykket i begyndelsen af corona-krisen.
Men at borgerne ikke bare helt af sig selv tager initiativ til at nedbringe CO2-udslippet, kan man overbevise sig om ved at gå en tur i et hvilket som helst villakvarter.
Der er ingen tvivl om, at der ikke bare er bred, folkelig opmærksomhed på klimaproblematikken, men også en principiel vilje til at gøre noget ved det.
Men hvis man ser på, hvilke håndværkere der holder parkeret foran husene på villavejene, er det næppe mere end en ud af ti, der er ved at lave noget, som man med rette kan beskrive som klimarenovering.
Langt flere får fornyet køkkener eller badeværelser. I andels- og ejerforeninger er det især etablering af altaner og gårdanlæg, der er populært for tiden. Fuldt forståeligt, men det gør hverken fra eller til for klimaet.
Vi er overbeviste om, at det almindeligvis er med oprigtighed, når folk tilkendegiver, at de gerne vil gøre noget for klimaet.
Spørgsmålet er altså, hvordan man kan motivere eller forpligte dem til at gøre det – uden at det ender med de modsætninger og vrede skænderier, som coronaen og håndteringen af den har givet anledning til.
Gør mere ud af at markedsføre mærkningsordninger
Politikere har en række redskaber i værktøjskassen, når de ønsker at informere og motivere borgerne i en given anledning. Ofte er det nemmest at gribe til forbud og påbud, afgifter og tilskud.
Disse redskaber bliver også anvendt på en række områder i henseende til energistand i boliger og ejendomme. Man kan også bruge dem mere, men alle kommer de også med ulemper.
Så vi opfordrer til, at man lægger hovedet i blød og tænker bredere.
En ide kan f.eks. være en mærkningsordning for bygge- og renoveringsarbejder.
Man har det allerede i forhold til professionelle bygherrer, der kan få en DGNB-certificering. Almindelige boliger bliver for så vidt også certificeret, idet de får en energimærkning.
Men mon ikke de fleste tænker på denne som noget rent praktisk – noget man skal have, og som især er vigtig, når boligen skal sælges, men som man ikke rigtigt kan gøre noget ved, og som derfor heller ikke indeholder et stort incitament til at ændre adfærd.
I Danmark har vi på ét bæredygtighedsområde set en mærkningsordning med stor succes.
Det er Ø-mærket, der gør det nemt for forbrugerne at se hvilke varer i supermarkedet, der er økologiske.
Derefter kan forbrugerne vælge, om de vil handle økologisk altid eller kun nogle gange. Under alle omstændigheder får hver borger mulighed for at give sit bidrag, i overensstemmelse med egen holdning. Det havde været næsten umuligt uden Ø-mærket.
I første omgang kunne man gøre mere ud af at markedsføre mærkningsordninger entydigt i forbindelse med byggeprojekter, salg og markedsføring af ejendomme eller lejemål, m.v.
På den måde kan forbrugerne bedre se, om varen er bæredygtig, og man minimerer misforståelser eller fejlfortolkninger om varens miljø- og klimapåvirkning.
Vi ved alle, at det i dag er komplekst, og at forenkling kan forstærke den almene forståelse og dermed fremme den almene opbakning i markedet.
Vi er meget bagud med vores del af det globale klimaregnskab
En anden oplagt mulighed er at gøre diverse goder bedre tilgængelige for dem, som forpligter sig til en mere klimavenlig adfærd, end for dem, som ikke gør.
Over for private boligejere har Tårnby Kommune allerede gjort det. Det blev vedtaget, at de boligejere, som byggede en faskine, slap billigere med deres andel i udgiften til et stormvandafløb.
Ejerne får altså en økonomisk belønning for at foretage en energirenovering.
Udfasningen af gas som varmekilde vil også være en oplagt mulighed for direkte eller indirekte at belønne de boligejere, der benytter anledningen med udskiftning af installationer til at forbedre boligens energistand.
Endelig er der kommunikationen, og i den henseende vil vi gøre opmærksom på den såkaldte Overshoot Day.
Den fortæller, hvilken dag på året hvert land har opbrugt sin ration af ressourcer i forhold til det, der er bæredygtigt på lang sigt.
Dermed er den en pædagogisk illustration af, hvor meget vi er bagud med vores del af det globale klimaregnskab.
Vi er desværre meget bagud.
Hos os i Danmark var Overshoot Day i 2021 den 26. marts, hvor den i mange rige lande ligger et par måneder senere.
Men i de kommende år vil Overshoot Day også i Danmark rykke længere hen på året, og det er en god måde at kommunikere til borgerne, at det, de er med til at gøre, faktisk hjælper.
Der er mange muligheder, når man tænker over det. Det opfordrer vi til at gøre.
Og her kan man i hvert fald trække på en entydigt positiv erfaring fra corona-tiden: Mængden af kreative ideer til, hvordan man kan gøre ting anderledes, er nærmest ubegrænset, når det står klart, at der er brug for dem.