Kronik 2022

Samfundsgavnligt byggeri er blevet målbart – alle må hjælpe med data

Kåringen af Årets Byggeri fylder 25 år i år. Et blik tilbage på nogle af de tidligere vindere viser, at tidens gang ikke blot handler om, at der er højere tal i kalenderen: På blot to og et halvt årti kan verden ændre sig ganske meget

Årets Kronik fra følgende medlemmer af dommerkomitéen  bag prisen Årets Byggeri:

Hans-Bo Hyldig, Næstformand, Byggesocietetet. Henrik Garver, adm. direktør, FRI. Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder. Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre. Peter Stenholm, adm. direktør, EjendomDanmark. Rasmus Brandt Lassen, direktør, Bygningsstyrelsen. Hans-Bo Hyldig, næstformand, Byggesocietetet. Scott Hollingsworth, arkitekt, Hollingsworth Pack, formand for dommerkomiteen, Årets Byggeri

I 2000 var daværende Unibanks nye hovedsæde på Christianshavn blandt vinderne. Det blev fremhævet, at man havde ramt både stemningen fra havnens gamle pakhuse og fra kobbertagene på Slotsholmen overfor. Da boligbyggeriet Sandgraven i Vejle og Linaks fabrik på Als blev hædret tre år senere, var argumentet også, at de faldt godt ind med omgivelserne – i begge tilfælde dog ikke gammel bebyggelse, men naturens bakker og bevoksning.

Også dengang var det en parameter for prisuddelingen, at ejendommene skulle tjene samfundet – ideelt set ikke bare i en direkte forstand og tænkt over for brugerne og naboerne, men også i den indirekte forstand, at de kunne inspirere andre arkitekter og bygherrer til at bygge bedre.

Set i bakspejlet kan vi se, at de første medlemmer af priskomiteen havde et godt fokus. De kommende årtier skulle bringe et sandt byggeboom, og man tør slet ikke tænke på, hvordan især de store byer i dag havde set ud, hvis man ikke dengang havde gjort en dyd ud af, at alle disse nye bygninger skulle bygges med respekt for de nabolag, de kom ind i.

Men i bakspejlet kan vi også se, at der manglede noget: På den tid var klimaet endnu kun en lille del af den offentlige samtale. Der blev bygget med et ønske om at minimere energiforbruget i driften, hvilket man jo også havde pligt til efter bygningsreglementerne. Men begrænsninger i CO2-udledningen fra byggefasen var endnu ikke på dagsordenen. Hverken lovgivning eller investorerne krævede det, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og bygherrer tænkte heller ikke over det, og selv om de havde gjort det, havde de fleste ikke vidst, hvordan de skulle gribe det an.

I dag er vi langt videre. Vi er bevidste om, at det er nødvendigt at reducere CO2-udslippet, og at byggeriet har en af de vigtigste roller i den sammenhæng. Processerne til at nå dette mål bliver også mere og mere avancerede. Stadigt oftere lader man bærende konstruktioner i en slidt ejendom blive stående som skelet for en ny ejendom. Det har ATP Ejendomme f.eks. gjort med ’Ørkenfortet’, som vinderen fra 2000, Unibank-hovedsædet på Christianshavn, blev bygget i tilknytning til.

Man bliver også stadigt dygtigere til at genbruge byggematerialer. Ligesom der bliver opbygget viden om, hvordan man kan bruge træ og andre naturmaterialer i moderne byggerier. På den måde binder man også CO2, som alternativ til, at det bliver udledt.

Vi er altså kommet et langt stykke vej med klimamæssig bæredygtighed i ejendomme. Men vi er langt fra kommet hele vejen. Det, vi mangler, er ikke blot konkret viden om, hvordan man bygger mest bæredygtigt. Det er nok så meget at udbrede denne viden – at gøre den anvendelig for alle parter i byggeriet.

Hertil er der brug for et af de begreber, der er blevet stort over de seneste 25 år: Data.

Naturligvis bliver der allerede brugt data i byggeriet, også med henblik på at fremme bæredygtighed. Men det er noget, vi skal arbejde langt mere, og langt mere systematisk, med. Viden om, hvad der fungerer, skal samles op og formidles videre til de næste, der skal bygge.

Nogle af byggeriets leverandører, f.eks. virksomheder, der udlejer maskiner, er allerede begyndt at oplyse deres kunder om CO2-udledningen ved deres produkter og ydelser. På den måde får kunderne en mulighed for at tilvælge en højere grad af bæredygtighed.

Det er en den helt rigtige tankegang. Vi skal frem til, at relevante klimadata skal stå på etiketter og i tilbud, side om side med priser, specifikationer og vilkår. På den måde bliver det muligt for bygherrer og byggefirmaer at tælle klimabelastningen sammen.

Men det skal også op i stor skala. At et dansk byggefirma, selv et af de store, bliver klimaneutralt, gør i sig selv en meget lille forskel i den store, globale helhed. Den virkelige forskel kommer, når de løsninger, vi udvikler i Danmark, kan bruges over hele verden.

Og så skal der opbygges systemer til at efterprøve de oplysninger, som leverandørerne kommer med. For naturligvis vil der ske fejl, og det er et vilkår, når man beskæftiger sig med bæredygtighed, at det er svært at finde dét svar, man bare kan sætte to streger under som den endelige sandhed.

Der vil også forekomme snyd, plat og greenwashing. Man må indse, at den slags er en del af verden, og man skal ikke give op, første gang medierne fortæller om en aktør, der snyder på vægten. I stedet skal man benytte eksempler på dette til at forstærke systemerne.

Der er ingen enkelt del af bygge- og ejendomsbranchen, der kan løfte denne store opgave med at generere og anvende data alene. Vi kan dårligt nok løfte den i flok.

Investorer, herunder banker, realkreditinstitutter og andre kreditgivere kan måske spille en særlig rolle i arbejdet. For de finansielle aktører ligger det måske mere ligefor at arbejde med data, end det gør for de fleste byggefolk. Der er f.eks. næppe mange, der bliver arkitekt, fordi de gerne vil regne på en masse tal. Man bliver typisk arkitekt, fordi man gerne vil udvikle og tegne noget smukt og brugbart, som både brugere og forbipasserende bliver glade for.

Det var altså også netop dette, de første medlemmer af priskomiteen gik op i. Visionen er at komme tilbage til, hvor de var – hvor fokus først og fremmest bliver at skabe gode ejendomme, hvoraf nogle vil blive stående til glæde for generationer.

Men inden, vi kommer dertil, har vi altså en opgave, vi skal løse. Vi skal sørge for, at de ejendomme, vi opfører, bidrager mindst muligt til ødelæggende forurening. Og det kan kun gå for langsomt. Når Årets Byggeri fejrer sit næste store jubilæum om 25 år, skulle det meget gerne være sådan, at bæredygtighed ikke er noget, man vælger til eller fra. Det skal være en selvfølge, at byggeri er klimaneutralt.