Kronik 2024

Kronik fra dommerkomitéen bag prisen Årets Byggeri 2024

Transformerede ejendomme skal være mindst lige så brugervenlige som nye

Af Palle Thomsen, Henrik Garver, Scott Hollingsworth, Lars Storr-Hansen og Louise Panum Baastrup

Engang sendte folk postkort hjem til familie og venner, når de var på ferie. Det var en særlig genre. Der var begrænset plads at skrive på, så afsenderen måtte være omhyggelig med at formulere sit budskab.

Postkortet fra ferien overlevede telefonen, og det var ikke bare fordi det dengang var dyrt at ringe fra udlandet. Traditionen med julekort fortsatte således, selv om afsendere og modtagere løbende talte i telefon med hinanden.

Nu er traditionen dog stort set ophørt, både med ferie- og julekort. Det er blevet dyrt at sende dem, og man kan opnå det samme på en bedre måde gennem alskens sociale medier og beskedtjenester. Vi sender hinanden langt flere hilsner, end man gjorde i postkortets storhedstid.

Men isoleret set er det nu alligevel lidt ærgerligt, at traditionerne med postkort fra ferien og julekort døde ud. Det var traditioner, der kunne noget.

Det er et eksempel på, hvordan verden udvikler sig. Der kommer noget, som alt i alt er billigere og bedre end det gamle, og så begynder man at bruge det. Nølgeordene her er ”alt i alt”. Det nye behøver ikke i alle facetter og afkroge være bedre end det gamle, og det er det sjældent. Men det skal have nogle overlegne features, for at folk tager det til sig. Det er en erkendelse, der er vigtig, når vi taler transformation af bygninger.

Alle i byggeriet har vel på nuværende tidspunkt erkendt, at genbrug er en central del af branchens bidrag til den grønne omstilling, og at den klimamæssigt mest effektive løsning som regel er at ombygge eksisterende bygninger, i stedet for at rive dem ned.
Men hvis transformation af bygninger skal blive stort, kan man ikke forlade sig på, at bygherrer og brugere vælger denne løsning bare for at vise god vilje eller at tage sin del af slæbet med at nedbringe udledningen af klimagasser.

En transformeret ejendom må ikke være noget, man nøjes med. Den skal være mindst lige så god som alternativet, også set fra en brugervinkel. Det er urealistisk at tro, at virksomheder og investorer i større stil vil vælge den løsning, der for dem er dyrest og dårligst. Igen, det betyder ikke at den transformerede ejendom skal være bedst på alle parametre – og det ville også være et komplet urealistisk mål. Ved nybyggeri kan man få præcis den indretning, og ofte også beliggenhed, som man ønsker. Det er umuligt at konkurrere med for en transformation.

Til gengæld kan transformationer noget andet. De kan forene historie og nutid på en måde, som al erfaring siger, at brugerne sætter pris på.

Nogle gange har arkitekterne meget at arbejde med, og så kan resultatet blive særdeles vellykket. Et eksempel på det er Sukkertoppen i Valby. Et sukkerraffinaderi blev opført i 1912, og allerede dengang blev der lagt stor vægt på arkitekturen. Ejendommen var således et oplagt mål for en af de første transformationer herhjemme – den blev sat i gang allerede i 1990’erne; lang tid før klimaet var højest på dagsordenen.

I dag tjener den smukke, gamle ejendom som gymnasium, og den er blevet et vartegn for bydelen.

Hånden på hjertet: I langt de fleste tilfælde er der umiddelbart mindre at arbejde med, når man skal i gang med en transformation. Det er en undtagelse, at der oprindeligt er kælet så meget for detaljerne, som der er ved Sukkertoppen. Men det må man se som en udfordring – ikke som en forhindring.

Noget af det, som man kan bruge, hvis man står med en ganske almindelig ejendom, er, at dens nye formål måske skal være noget andet end det gamle. Det er ikke nødvendigvis kontorer eller boliger, der bliver transformeret til nye kontorer og boliger. Måske er det noget helt andet, man skal i gang med, og det bør være en inspirationskilde.

Situationen er f.eks. relevant i mange danske bymidter. Her lider butikslivet under nethandlen, og det, som tidligere var travle hovedstrøg, ligger i dag øde hen en stor del af tiden, og det virker ikke attraktivt. Men det kan være attraktivt til andre formål, for de centrale beliggenheder er til gengæld blevet efterspurgte som både boliger og kontorer.

Sagt på en anden måde: Nok er hovedgaden i Gammelkøbing i dag et sørgeligt syn med mange tomme butikker. Men måske kan de samme butikker blive til spændende boliger, hvis beboere vil trives med at befinde sig midt i et stykke historie.

Transformationen er også en mulighed for at rette op på fejl og mangler i både den oprindelige arkitektur og i senere ændringer, hvor der er føjet upassende tilbygninger til smukke ejendomme. At den slags sker, er velkendt, og det vil også ske i nutidens transformationer.

Der bliver eksperimenteret meget med transformationer i disse år. Det er godt, og sådan skal det være. Men det ligger også i eksperimenters natur, at en del af dem mislykkes og mest kommer til at tjene som eksempel på, hvad man netop ikke skal gøre.

Hvor transformationer ikke er mulige – eller ønskede – bliver der også eksperimenteret med direkte genanvendelse af materialer. Det er ikke kun byggematerialer som mursten, tagsten døre og vinduer, det handler om, men også materialer fra helt andre sektorer, f.eks. plastic. Her må vi dog sige, at der tegner sig nogle klart dårlige erfaringer.

I mange tilfælde er det givetvis i en teoretisk forstand bedst ud fra en klimabetragtning, at man bruger direkte genanvendelse. Det medfører lavere udslip af klimagasser, end hvis f.eks. knuser beton og enten anvender det til ny beton eller til fundamenter under veje.
Men igen: I den virkelige verden er en løsning kun klimavenlig, hvis brugerne også tager den til sig.

Når man skal vurdere, om direkte genanvendelse fungerer i den konkrete situation, kan man tænke over, hvordan det er, når børn arver deres ældre søskendes tøj. I de fleste tilfælde ville de hellere have haft noget nyt. Men der er også tilfælde, hvor tøjet har en ikonisk værdi, og de store søskende selv er kede af, at de ikke kan bruge det mere – for eksempel hvis det er en dyr fodboldtrøje.

Tilsvarende kan gamle byggematerialer være smukke og give merværdi i en ny sammenhæng. Men i de fleste tilfælde vil brugerne nok opleve dem som en sekundaløsning.

Det sidste kan måske gå lige her og nu. En direkte genanvendelse vil få noget omtale i pressen og på sociale medier, og det vil tiltrække brugere. Men denne nyhedens interesse forsvinder igen efter få år, og man skal undgå, at fremtidige brugere bare oplever at være lillebror, der skal gå i en jakke, som ikke længere er moderne, som ikke passer helt, og som også er slidt.

Således vil en omdannelse af de brugte byggematerialer som regel være bedre. Bl.a. synes vi at være tæt på et teknologisk og markedsmæssigt gennembrud i henseende til at knuse beton og omdanne den til ny beton.

Med sådan en løsning vil brugerne ikke opleve, at de står i noget gammelt og slidt. Deres ejendom vil have kvaliteter, som var den bygget af helt nye materialer. Men det vil samtidig være muligt at sælge den med en fortælling om, at man står i en bygning, der er lavet af materialer fra en tidligere ejendom, der har sin egen historie.

Der er muligheder nok at arbejde med. I alle tilfælde er det en udfordring, at man skal arbejde med noget gammelt. Men det er også en mulighed, fordi mennesker godt kan lide historie og sammenhæng.