Maltfabrikken

Vi var med i byggeriet


Nyt liv til den røde dame: En gammel rød fabrik er blevet omdannet til et kulturhus med plads til blandt andet bibliotek, museum, og forretningsaktiviteter 

Af Marie Larsen. 

 

Hvis de kamtakkede koralrøde mure kunne tale, ville de fortælle om dengang, de i industrialiseringens tidsalder skærmede for S. B. Lundbergs Maltfabrik, som lokalt set var et økonomisk og socialt omdrejningspunkt med produktion af malt til nær og fjern. Maltfabrikken i Ebeltoft, også kaldet Den Røde Dame på grund af sin karakteristiske farve og facon, blev opført i 1861, og gennem langt mere end 100 år gav den byen selvforståelse og arbejderne brød på bordet.   

Redningsaktionen 

Maltfabrikken lukkede ned i 1998, og gennem et par årtier lå den øde hen med en noget usikker fremtid, indtil den blev købt af en projektgruppe ved hjælp af donationer og fonde. Siden udskrev Syddjurs Kommune og Fonden Den Ny Maltfabrik en projektkonkurrence, der skulle omdanne det gamle vartegn til et miljø for kulturelle, private og offentlige udfoldelsesmuligheder, og i marts 2020 står det kæmpe projekt så færdigt. 

Således samles bibliotek, museum, kunstnerværksteder og private såvel som offentlige foretagender i Ny Malt, som stedet er omdøbt til.   

Det er et stærkt team, der har stået for omdannelsen af den gamle maltfabrik, og det ser man straks når man besøger stedet. De 165 mio. kroner det har kostet at gennemrenovere og videreudvikle Maltfabrikken kommer, foruden Syddjurs Kommunens 35 mio. kr. store investering, fra private donationer og salg af folkeaktier, plus en række fonde med Realdania og A.P. Møller Fonden i spidsen med hhv. 44 og 29 mio. kroner. 

- Jeg er taknemmelig og meget glad for, at fonde og private mennesker har troet på og støttet vores ideer om at renovere, bygge og udvikle den gamle, frønnede fabrik. De majestætiske, røde bygninger er forvandlet til en levende erhvervs- og kulturfabrik for mennesker i alle aldre”, siger Dagmar Brendstrup, formand for Fonden Den Ny Maltfabrik.

 

Knopskud giver håb

Gennem sit lange liv har maltfabrikken undergået indtil flere knopskydninger for at tilpasses tidens krav. Omdannelsen fra nedlagt fabrik til levende byggeri har også indebåret knopskydninger i form af både til-, om- og nybygninger foruden restaurering og bevaring af blandt andet oprindelige bjælker af pommersk fyr fra midten af det 19. århundrede. Nyt møder således gammelt i Ny Malt, og man kan ikke sige andet, end at det som sådan er helt i stedets ånd, men nu er det også blevet håndgribeligt i form af den nye og meget markante tilbygning, der er skudt op ad den oprindelige fabriksbygning. 

Der er leget med kontrasterne mellem tungt og let, store vinduer og små vinduer, og den markante krenelering på toppen har også en finger med i spillet hos den nye nabo: Den står til gengæld som en kæmpe med enorme vinduer og en glastop som med vinduesformaterne mimer de karakterfulde borglignende takker på den bygning, som var der først. Tilbygningen tager bestemt sin plads, og det er vel egentlig vigtigt at turde gå i dialog med historien, når man omdanner historiske rammer til nutidige behov med håbet for fremtiden i horisonten. 

- Maltfabrikken er et enestående eksempel på, hvordan vi kan genanvende gamle industribygninger og -anlæg til nye funktioner. Funktioner, som understøtter lokale fællesskaber, og som tiltrækker aktivitet og liv. Det er blevet et virkelig flot resultat, som bevarer stedets ånd – samtidig med, at der nu er kommet helt nyt indhold i de røde bygninger, sagde Filantropidirektør i Realdania, Nina Kovsted Helk i forbindelse med åbningen af Maltfabrikken. 

 

Stadig rød 

Det er ekstremt sjældent, at man ser nybyggerier med så meget koralfarvet pangfarveenergi på den danske arkitekturscene, som ellers er meget naturfarvet. Men her har man bekendt kulør og valgt at arbejde videre med den markante røde farve, og det valg bør hyldes i en tid, hvor melankolske farver præger byggeriet. Det er dog ikke et overraskende modeflip, som har gjort, at Praksis, arkitektfirmaet bag projektet, har valgt at gå med den røde. Derimod er det resultatet af en af de visioner, virksomheden arbejder ud fra.

Et hus bør fortælle om det sted og den historiske kultur, det er sat i. Og i en verden af praksis-arkitektur fortæller alle huse om de steder og den historiske kultur, som de står i, men er samtidig bevidste om, at enhver kultur stivner, hvis den ikke får fornyelse. Og det harmonerer ganske godt med, at Den Røde Dame nu har fået nyt liv efter mange års tro tjeneste og et skæbnefuldt stormvejr, som var ved at gøre hende til indkøbscenter. Det skete heldigvis ikke, og nu skal det blive spændende om damen her tager halvanden hundrede år mere.

 

Dommerbetænkning 

Her var det borgerne og de lokale erhvervsfolk, der simpelthen tog styringen og sagde, at det ikke skulle gå den vej, som alle ellers regnede med. Og de kæmpede for deres historie, og for at bykernen blev ved med at være intakt og lidt anderledes end alle de andre gadestrøg, man har i de små byer rundt omkring i Danmark. Så de etablerer en fond, som sikrer, at de kan bruge hovedparten af bygningen og essensen af stedet. Der bliver genbrugt og omdannet meget nøjsomt på en måde, så du stadig kan aflæse alle de gamle funktioner. I dag bidrager bygningen virkelig arkitektonisk til den lille gågade, som går ind igennem Ebeltoft. Den er synlig på afstand og står bare dér og inviterer til kultur. Det er virkelig en dejlig bygning, og prisen her går i lige grad til nyt og gammelt. Tænk at de, som byggede fabrikken i sin tid, leverede en kvalitet, som vi nu, så mange år senere, faktisk kan bruge i mange år frem.  

 

Funktion: Kulturhus

Areal: 4400 kvadratmeter bygninger. 17.644 kvadratmeter uderum. 

Arkitekter:  Praksis Arkitekter i samarbejde med Arkitekt Kristine Jensens tegnestue, og VMB Arkitekter. 

Ingeniør: Henry Jensen

Bygherre: Partnerskab mellem Fonden Den ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune.