Venligbolig Plus

Vi var med i byggeriet


Når byggerier er tænkt og udført godt, så skubber de til noget i samfundet. Nogle gange blidt, nogle gange brutalt, men de skubber til mennesker og strukturer, så der sættes gang i en udvikling. Det er Venligbolig Plus på Frederiksberg et glimrende eksempel på

Rent arkitektonisk er de tre kuber, det samlede byggeri består af, ingen stor nyskabelse. Der er tale om elementbyggeri, der grundlæggende minder om klassiske barakker, der er sat sammen til kuber, skudt op i tre etager og sammensat let forskudt. Beklædningsmæssigt taler vi om metal i form af DS Nordic klikfals og træbeklædning i form af thermowood. Ganske ærlige og billige materialer, der har været med til at holde omkostningerne nede ved byggeriet, og som giver et både råt og enkelt udtryk. Omgivelserne rundt om byggeriet gør alt mulig godt for byggeriet og tilfører varme og følelsen af noget etableret med de store flotte træer. Et godt eksempel på, at det betyder noget for udtrykket, når alting ikke barberes ned til bar mark i forbindelse med et nybyggeri. Placeringen af bygningerne i forhold til hinanden er også værd at rose – for en gangs skyld er tre firkantede kasser ikke bare klasket vinkelret op mod hinanden, men står lidt skævt og giver således en mere organisk oplevelse af området.  

 

Enkle boliger, der forpligter til fællesskab

Grundlæggende kan man sige, at Venligboligerne som byggeri kunne ligge alle steder. Og det er både det, der gør byggeriet fantastisk og gennemsnitligt på samme tid, hvis man ser isoleret på det som byggeri. Men det skal man ikke. For der, hvor Venligbolig Plus for alvor udmærker sig, er i hele tanken bag og den efterfølgende udførelse. Byggeriet er tænkt som et stort fællesskab, hvor studerende og flygtninge skal bo side om side og berige hinandens hverdag. Det er skabt af Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter og Johan Galster fra We Do Democracy i samarbejde med Frederiksberg Kommune.  

Hver bolig – eller hvert element – rummer en bolig--enhed med to værelser. Et på hver sin side af en fælles-skabs-kerne bestående af køkken, bad og et fælles rum med plads til for eksempel, at man kan invitere gæster og være sammen om at lave mad. I hver boligenhed bor der to mennesker. Enten to studerende eller to flygtninge. Alle er nøje udvalgte, og der har været rift om at komme til at bo i Venligboligerne og blive en del af det pilotprojekt, det nemlig også er. 

Hver studerende giver 2859 kroner for at bo der, og det er jo foræringspris for en studiebolig i København. Man er så forpligtet til at være en del af fællesskabet og ikke mindst til at fungere som mentor for en flygtning i boligkomplekset. På den måde bliver Venligboligerne med sin konstruktion og bagvedliggende tanke løsningen på indtil flere samfundsmæssige problemer. Nemlig at boligøkonomien i de store byer – især København – er løbet fuldstændig løbsk, så hr. og fru Jensen, de studerende og alle de, der servicerer byen, ikke længere har råd til at bo der, samt at vi står med nogle flygtninge, der ifølge undersøgelser, bliver mindre velfungerende af at bo isoleret på flygtningecentre.   

 

Lige præcist byggerier, som er tænkt og udført så godt, at de skubber til noget i samfundet, fortjener at blive hædret, mener dommerkomiteen bag Årets Byggeri, og ifølge dem er Venligbolig Plus på Frederiksberg uden tvivl et af disse projekter:   

- Det duer ikke, at vi kun bygger boliger til to voksne og to børn. I dag er der brug for en mere varieret boligmasse for, at de 70 % af befolkningen, som bor alene, kan finde noget passende at bo i. Samtidig har dette projekt sågar en social integrationsvinkel, som med fordel kunne gentages andre steder. Det ultraøkonomiske modulkoncept til folk, som ikke har brug for særligt meget plads, men til gengæld fællesskaber, et behov man dækker med rummene mellem de små private boliger, er et begavet bud på at bygge sig ud af et samfundsproblem

 

En mand på en mission

Venligboligerne og Venligbolig Plus på Frederiksberg er da også en konkret udløber af flygtningekrisen i 2015, hvor der pludselig vandrede hundredevis af desperate mennesker på flugt op gennem både Sønderjylland og fra Rødby over Sjælland: 

- Jeg tænkte, at vi måtte da gøre noget. Man kan ikke bare overlade alting til det offentlige. Man må også få private initiativer på banen, og så fik jeg og Johan Galster ideen til at skabe en flygtningebolig, en venligbolig, man som dansker kunne få stillet op i sin baghave. Det initiativ faldt så til jorden, fordi flygtningekrisen aftog, men det er ideen derfra, vi har bygget videre på og gerne vil sælge til boligselskaber, private og kommuner, siger Søren Rasmussen, der tydeligvis er en mand på en mission.  

 

Når byggeri løser samfundsproblemer

Det startede måske nok med flygtningestrømmen, og den tanke manifesterer sig nu helt konkret med Venligbolig Plus, hvor mødet med hinanden kombineret med en husleje, der er til at betale, mødes i skøn forening. For eksempel er ankomst- og trapperummene med vilje af en sådan størrelse, at man kan have en bænk stående udenfor sin dør, så man kan mødes og få en snak med naboerne, og der er fællesarealer i form af stort fælles køkken og tagterrasser. Men ideen er sådan set, at det helst ikke skal stoppe her.  

- Jeg håber da, andre bygherrer vil melde sig, og at Venligbolig-konceptet kan agere øjenåbner for at gøre plads til, at flere helt almindelige mennesker har råd til at bo i byen. For eksempel singler med og uden børn. I dag er det næsten umuligt at få en lejelejlighed i København til under 12.000 kroner. Det har en enlig forsørger med et helt almindeligt job jo ikke råd til, siger Søren Rasmussen.  

- Forestil dig at man byggede den her slags boliger, hvor hver familie har sin egen enhed med værelse, lille køkken, bad og et opholdsrum, der er så basalt, at det ikke behøver koste mere end 5000 kroner at bo i. Med et stort fælleskøkken i stueetagen, hvor man kan booke sig ind og have plads til at holde fødselsdage eller mødes med naboerne, fælles vaskefaciliteter i kælderen, fælles tagterrasse og så videre. Det vil gøre, at flere mennesker vil kunne bosætte sig i den by, de ønsker, fremfor at skulle flytte til provinsen. Det vil gavne så mange, og vi vil slippe for et enormt CO2-udslip til pendling hver eneste dag, siger Søren Rasmussen og understreger, han ikke ser sine tanker om at bygge til helt almindelige mennesker som særligt politiske.  

- Det er bare sund fornuft. 

 

FAKTA:

Funktion:

41 boliger

Adresse:

Roskildevej 54, 
Frederiksberg

Areal:

1870 m2

Byggesum:

Ikke oplyst

Arkitekt:

ONV Arkitekter, 
Vega Landskab, 2+1

Bygherre:

Frederiksberg Forenede 
Boligselskaber 

Entreprenør:

BM Byggeindustri

Ingeniør:

Øllgaard Ingeniør