Planen er disponeret med undervisningslokaler langs facaderne og støttefunktioner i bygningens midte. Store facadeåbninger giver dagslys til arbejdspladser og gangzoner, mens de udendørs arealer inddrages som en del af skolens daglige brug. Den relativt lave bygning skaber korte forbindelser mellem funktionerne og en klar orienterbarhed for elever og lærere.
Valget af konstruktionsprincipper er primært styret af ønsket om et lavt CO2-aftryk. Skolen er opført med limtræsbjælker og præfabrikerede trækassetter, der udgør både bærende konstruktion og klimaskærm.
Facaderne er beklædt med træ, mens isoleringen består af glasuld baseret på højt genanvendt indhold. Materialerne er valgt for at reducere bygningens samlede aftryk, som er beregnet til cirka 7–8 kg CO2 pr. m2 pr. år.
Bygningen indeholder undervisningslokaler, møderum, kontorer, kantine og et større fællesrum, der også anvendes uden for skoletiden. Indretningen er funktionel og robust, med synlige konstruktioner og en begrænset materialepalet. De store vinduespartier gør de omgivende arealer tilgængelige som supplerende undervisningsmiljøer.
Skolen er placeret på en grund, der binder campusområdet sammen med de omkringliggende fællesfunktioner. Dette giver mulighed for udvidelse af både elevkapacitet og program, uden at ændre på bygningens grundlæggende struktur.
Dommerbetænkning
Den nye landbrugsskole i Herning viser, at man godt kan tænke stort og langsigtet – også uden for de store byer. Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier har skabt en bygning, der løfter både uddannelsen, lokalsamfundet og den grønne dagsorden. Med sin placering midt i skolens eksisterende campusområde bliver den nye landbrugsskole et aktiv for både eleverne og området.
Limtræ, trækassetter og træbeklædning giver et ærligt og robust udtryk, og det samlede klimaaftryk på under 7 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år viser, at der er tænkt hele vejen rundt. Træet er ikke kun et materiale – det er en holdning. En vilje til at finde en balance mellem bygbarhed, funktion og klimamæssigt ansvar.
Indvendigt er planløsningen gennemtænkt. Undervisningsrum langs facaden, fællesarealer i midten – og en åben, inviterende struktur, der opfordrer til møder på tværs. Det er arkitektur, der understøtter tværfaglighed, og som ikke kun handler om undervisning i snæver forstand, men om dannelse, fællesskab og identitet.
Skolen er ikke lukket om sig selv, men tilbyder plads til det omgivende samfund. Her kan foreninger og naboer bruge faciliteterne uden for skoletid. Det er med til at gøre bygningen til mere end en skole – den bliver et mødested og en ressource.
Det er værd at fremhæve, at et projekt som dette lykkes i provinsen. Ofte taler vi om at decentralisere uddannelser, men glemmer at der også skal bygges steder, hvor man kan lære, leve og mødes.
Herningsholm viser, hvordan det kan gøres. Med lokal forankring, lavt klimaaftryk og en arkitektur, der ikke stræber efter at være spektakulær, men efter at være nyttig, holdbar og menneskelig. Det er ikke hverdagsarkitektur i betydningen trivielt – men i betydningen nødvendigt. Her er et bud på fremtidens erhvervsuddannelse: Konkret, generøs og klar til brug.
