Gammelt vandværk får nyt liv med energiproduktion, regnvandshåndtering og park
Af Marie Larsen. Fotos: Thomas Mølvig og Julian Weyer
På kanten af Nørresø er et tidligt vandværk blevet forvandlet til et hybridt anlæg, hvor energiproduktion, regnvandshåndtering og borgere mødes i én samlet løsning. Søværket bygger videre på stedets tekniske arv, men skifter samtidig funktion og skala: Fra lukket forsyningsanlæg til et åbent uderum, hvor historien ikke skjules, men bruges aktivt som arkitektonisk og landskabelig ressource.
Kernen i projektet er den gamle vandværksbygning fra begyndelsen af 1900-tallet. Den rummer i dag et varmepumpeanlæg, der udnytter eksisterende boringer og trækker varme fra søvandet.
Ved siden af ligger den bevarede rentvandstank, som er transformeret til opholdsplateau og udstillingsflade, mens dens indre huser et fosforrenseanlæg til brug for varmeproduktionen. Rundt om tanken breder et stort regnvandsbassin sig. Det er dimensioneret til 5500 m3, og her renses regnvandet gennem et åbent og læsbart flow, før det udledes til Nørresø.
Det offentligt tilgængelige uderum er formet som et teknisk og rekreativt helhedsgreb. Terrænregulering, dæmning og stiforløb er organiseret, så bassinet bliver en aktiv del af den lille park, imens broforbindelser gør det muligt at opleve anlægget tæt på.
Elementer som bænke og informationsinstallationer er udført af genanvendte vandrør, der både peger tilbage på områdets funktion og synliggør de tekniske processer. Det legende greb giver projektet en tilgængelighed, som normalt ikke forbindes med forsyningsanlæg.
Søværket er et eksempel på, hvordan eksisterende tekniske strukturer kan få et nyt liv uden at miste sin funktionelle logik. Projektet viser, at klimatilpasning, energiproduktion og byliv ikke behøver at være adskilte temaer. De kan bindes sammen i steder hvor udeophold, robusthed og formidling går hånd i hånd.
Dommerbetænkning
Søværket i Viborg er et projekt, der på fornem vis forener teknisk infrastruktur med byrum og rekreation, uden at forsøge at skjule det ene for det andet. Tværtimod gør transformationen en dyd ud af at synliggøre og integrere teknologien, så varmeproduktion, regnvandsrensning og historisk arkitektur bliver en del af samme fortælling.
Det gamle vandværk og rensningsanlæg ved Nørresø er ikke bare blevet renoveret, men genopfundet som et offentligt byrum med klimaambitioner og identitet.
Arkitekturen arbejder med respekt for stedets historie. De oprindelige vandværksbygninger i rødt murværk står tilbage med deres særlige detaljer intakte, mens nye tekniske elementer som varmepumper og rensningsbassiner er tilføjet med moderne materialer som cortenstål og glas. Det skaber en ærlig og læsbar kontrast, hvor nyt og gammelt samarbejder i stedet for at konkurrere.
Funktionerne er tænkt ind med præcision: Varmeudvinding, regnvandsopsamling og landskabsbearbejdning smelter sammen i én samlet løsning, der reducerer CO2, aflaster kloaksystemet og tilfører byen et grønt frirum.
Det mest bemærkelsesværdige er, at man ikke forsøger at sløre de tekniske anlæg, men tværtimod inviterer til forståelse.
Rørløb, pumper og tankstrukturer er integreret i parkens design og får arkitektonisk tyngde, mens belægninger og opholdsflader spejler funktionernes karakter. Der er noget generøst over det greb: At lade borgerne opleve teknologien tæt på, at vise hvor varmen kommer fra, og hvordan den produceres. Det skaber både ejerskab og indsigt – og minder os om, at energiproduktion og klimatilpasning er noget, vi alle er en del af.
Søværket er derfor mere end et anlæg. Det er et levende eksempel på, hvordan vi kan transformere eksisterende infrastruktur til at løse samtidens største udfordringer – og samtidig give noget tilbage til byen.
Projektet reducerer afstanden mellem forsyning og forbrug, og mellem teknik og æstetik. Det viser, at funktionalitet og form kan gå hånd i hånd, når viljen er der. For beslutningstagere bør det være et pejlemærke: At investeringer i gamle anlæg ikke blot kan betale sig, de kan også skabe noget, der er smukt, åbent og samfundsnyttigt. Søværket er et projekt, der virker: Både teknisk og menneskeligt.
Areal: 1 ha Arkitekt: C F Møller Architects Bygherre: Energi Viborg, Viborg Varme og Viborg Kommune Entreprenør: Krebs Ingeniør: Viborg Ingeniørerne Landskabsarkitekt: C F Møller Architects